Fittingcenter
Fra 2012 har Stensballegaard Golf Shop indgået aftale med Cobra, Taylormade, Miura og MDGolf, om at etablere et nationalt fittingcenter i Stensballegaard Golf Klub. Her vil det være muligt at afprøve og blive opmålt til alle produkter i sortimentet fra de respektive mærker.
Hardy Wiis fra Cobra/Puma Danmark: "Vi har længe ønsket at have et nationalt fittingcenter centralt placeret i Danmark. Her får vi mulighed for at henvise interesserede kunder til Cobra´s produkter, så med indgåelsen af aftalen med Claus har vi fundet det perfekte sted: Topprofessionel ekspertise, placeret på et af Danmarks flotteste og bedste golfanlæg. Som et led i Cobra´s videre udbreddelse har vi indgået sponsoraftale med 2011 Europamesteren Lukas Bjerregaard der bliver professionel i 2012. Lukas var i den forbindelse nede og blive opmålt hos Claus til hans nye udstyr - hvor ellers?"
Claus Eliasen Stensballegaard Golf Shop: "Jeg er naturligvis glad for at kunne præsentere et sådant opmålingscenter her i Stensballegaard Golf til glæde og gavn for os alle. Det giver mig mulighed for at komme rundt i "alle kroge" med disse mærker, der dækker et meget bredt spektrum. Jeg vil gerne benytte lejligheden til igen at påpege vigtigheden i at spille med korrekt opmålt golfudstyr - det er sammen med teknikken spillerens eneste mulighed for at blive mere stabil og dermed opnå større glæde ved spillet."
Det er muligt at blive opmålet hele året, da Stensballegaard Golf Shop også holder åbent udenfor højsæsonen. Foruden ovennævnte mærker samarbejder Golfshoppen også med Nike, Callaway og Wilson Staff. Prisen på en opmåling er kr. 500, som fratrækkes efterfølgende ved køb af udstyr. Booking af tid kan foretages på telefon 2978 6566 eller på mail: info@mdgolf.dk. |
 |
|